Kongelige6 timer siden

Meghan Markle om at blive mor: Ikke hvad jeg havde forestillet mig

Hertuginden af Sussex har ikke meget at klage over, men morskabet har alligevel ikke været helt det, som hun oprindeligt troede, det ville være
Meghan Markle afslører, at morskabet ikke er, hvad hun troede, det ville være.
Meghan Markle afslører, at morskabet ikke er, hvad hun troede, det ville være.
 Foto: Richard Shotwell/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Aldrig set før: Meghan Markle deler private billeder af prins Harry og børnene

Meghan Markle lægger ikke fingre imellem i sin seneste podcast.

I et sjældent åbent interview i "Confessions of a Female Founder" fortæller hertuginden af Sussex ærligt om den barske kontrast mellem drøm og virkelighed, da hun blev mor til lille Archie og Lilibet.

– Jeg har altid gerne villet være mor, siger Meghan og tilføjer:

– Jeg havde et helt billede i hovedet af mig selv med en baby på hoften, mens jeg holdt inspirerende taler.

Meghan Markle fejrede mors dag med sine to børn.
Meghan Markle fejrede mors dag med sine to børn.
 Foto: Instagram

Men virkeligheden blev en anden. Da Meghan i 2019 fødte Archie, befandt hun sig midt i et intenst mediecirkus som aktivt medlem af det britiske kongehus.

Og da Lilibet kom til verden to år senere, var familien allerede flyttet til USA og bosat i en luksusvilla i Montecito – men de ydre omstændigheder var fortsat alt andet end fredelige.

– Det var ikke, som jeg havde forestillet mig det, indrømmer Meghan.

– Der var så meget, der skete omkring mig under begge graviditeter.

Trods beslutningen om at skærme børnene fra offentligheden, er Meghan i det seneste år blevet mere åben omkring familielivet.

I podcasten og i et tidligere interview med Jamie Kern Lima har hun fortalt om alt fra morgenmad til skoleafleveringer – og hendes nye sociale medier er fyldt med små glimt af det liv, hun ellers har vogtet så strengt over.

– At være jeres mor er det største privilegium i mit liv, skrev Meghan Markle til et opslag, som hun delte af sig selv med børnene i anledning af Mors Dag.

Sponsoreret indhold