Medie: Uhørte bånd afslører - kong Charles var skuffet, da prins Harry blev født

LÆS OGSÅ: OnlyFans-modellen Isabelle Berry smider tøjet foran kong Charles’ Windsor Castle
Der kan være tale om en royal bombe.
For Daily Mail skriver nemlig, at uhørte bånd af prinsesse Diana hævder, at kong Charles angiveligt var "skuffet", da prins Harry blev født tilbage i september 1984.
Ifølge båndene havde prinsesse Diana og kong Charles nemlig regnet med, at barnet ville være en pige.
Mediet skriver, at de uhørte bånd skal bruges i forbindelse med en ny dokumentar om prinsesse Diana.
Båndene er blevet frigivet i USA - altså blot et døgn efter 26-årsdagen for Dianas død.

Ifølge Daily Mail hævder prinsesse Diana i optagelsen, at kong Charles fortalte sin mor, Frances Shand Kydd, ved prins Harrys barnedåb i 1984, at de var "så skuffede, da de troede, det ville være en pige".
Frances Shand Kydd var ikke meget for udmeldingen og sagde efterfølgende til kong Charles, at "han var heldig at få et barn".
Den kommende Diana-dokumentar, som er blevet afsløret på "Good Morning America", er en opfølgning til dokumentaren: "Diana: In Her Own Words" fra 2017.
Den nye dokumentar forventes at blive vist på Disney + i begyndelsen af 2024.
Prinsesse Diana døde 31. august 1997 på tragisk vis i en bilulykke i en tunnel i den franske hovedstad, Paris.