Medie: Prins Christian har fået kørekort

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
Nettet har de seneste uger emmet af rygter om, at prins Christian allerede er blevet bilist.
Således har flere angiveligt set prinsen bag rattet i det indre København. Og hvordan kan man det, hvis man ikke er fyldt 18 år?

Heldigvis har Her og Nu netop løst mysteriet. Kongehuset bekræfter nemlig over for ugebladet, at prinsen skam har fået sig et kørekort.
Det kan man få allerede som 17-årig.
Dog med det særlige krav at der skal være en ledsager med i bilen, som selv er en erfaren bilist, hvis den unge bilist skal sidde bag rattet.

Som en del af arvefølgen i Danmark og søn af kronprinsparret har prins Christian heldigvis altid en villig ledsager ved hånden.
Han er nemlig beskyttet af agenter fra politiet, der som bekendt er ganske erfarne bilister.