Kongelige16. januar 2024

Mary Fonden melder ud: Kommer til at ændre navn

Dronning Marys nye titel får betydning for Mary Fonden. Navnet ændrer sig ikke i daglig tale, men på sigt vil den lange titel blive ændret
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Kronprins Christian kom farmor til undsætning.
 Video: Dr Host/Mipsdir/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kongehuset deler historiske billeder fra bag kulisserne fra søndagens tronskifte

Søndag den 14. januar 2024 blev en historisk dag for Danmark.

Tronskiftet blev en realitet, og med de nye titler som konge og dronning af Danmark følger selvfølgelig et hav af ændringer for kong Frederik X og dronning Mary.

Det har vi allerede set lidt til nu, og nu melder en af Marys hjertesager ud, at tronskiftet også får betydning for dem.

På Instagram afslører Mary Fonden nemlig, at de kommer til at skifte navn.

- I går blev Mary Fondens formand dronning. Og derfor vil vi fremadrettet være H.M. Dronning Marys Fond.

Navnet ser dog ud til at være eneste ændring, da H.M. Dronning Marys fond også skriver, at tronskiftet ikke får nogen ændring for arbejdet.

- Fondens arbejde fortsætter uændret, og med formanden i spidsen arbejder vi også fremover med at bekæmpe social isolation ved at identificere, udvikle og drive projekter i samarbejde med partnere.

Det er dog vigtigt at pointere, at Mary Fonden i daglig tale stadig vil kalde sig Mary Fonden.

Navneændringen handler derfor om den lange titel som fonden har, som altså i nuværende stund er H.K.H. Marys Fond. Den vil altså blive ændret, og det vil den inden længe.

Som kronprinsesse stiftede hun i 2007 Mary Fonden, hvor formålet var, at ingen skal stå alene.

Formålet har ikke ændret sig siden. Det er samme formål, som driver fonden i dag.

Fremover skal vi bare vende os til, at den nu hedder H.M. Dronning Marys Fond.

Det er dog ikke alt, som skifter navn bare fordi, at kronprinsesse Mary har fået titlen dronning.

Vejdirektoratet har blandt andet meldt ud, at der er et særligt sted i landet der er opkaldt efter Mary, som ikke skifter navn efter den nye titel.

Sponsoreret indhold