Kongelige4. marts 2020

Mary aflyser rejse pga. corona-virus

Kronprinsessen skulle have været i Paris, men den tur er nu aflyst
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-01-05_kl._13.32.39.png
 (Foto: Aller Media)

Mary aflyser en tur til Paris som følge af situationen med COVID-19. Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside.

Kronprinsessen skulle have deltaget i OECD 2020 Global Forum on Environment i Paris, men den deltagelse er nu aflyst.

- Det sker på baggrund af oplysninger fra Udenrigsministeriet om, at mødet, som følge af situationen med COVID-19, nu bliver gennemført i mere begrænset omfang end oprindeligt planlagt. Blandt andet er højniveaudeltagelsen i panelet ved åbningen, hvori Hendes Kongelige Højhed skulle have deltaget, reduceret på grund af afbud. Det er derfor efter Udenrigsministeriets vurdering ikke naturligt, at Kronprinsessen deltager, oplyses det på hjemmesiden.

Ifølge BILLED-BLADET har Mary før deltaget i konferencen i Paris - første gang var i 2017.

Kronprinsessen skulle blandt andet have holdt en tale om, hvordan klimaforandringer rammer især piger og kvinder globalt.

Det var desuden planen, at Mary aftenen forinden skulle være gæst ved en middag hos den danske ambassadør ved OECD, Carsten Staur, men det er altså nu aflyst.

Sponsoreret indhold