Kongelige11 timer siden

Marius Borg Høibys ekskæreste bryder tavsheden: - Jeg har haft det helt forfærdeligt

Nora Haukland bryder nu tavsheden, efter at ekskæresen og kronprinsessesønnen Marius Borg Høiby er blevet tiltalt for 32 forhold - heriblandt fire voldtægter
Nora Haukland har længe udtalt sig offentligt om sit forhold til Marius Borg Høiby. Nu taler hun for første gang, siden at kronprinsessesønnen blev tiltalt.
Nora Haukland har længe udtalt sig offentligt om sit forhold til Marius Borg Høiby. Nu taler hun for første gang, siden at kronprinsessesønnen blev tiltalt.
 Foto: Lise Åserud/NTB/Ritzau Scanpix

Det blev også afsløret, at der i alt var syv ofre i sagen - herunder hans ekskæreste Nora Haukland.

Nu tager hun for første gnag bladet fra munden, efter der er blevet rejst tiltale mod Marius Borg Høiby.

Sådan skriver norske Dagbladet.

- Da jeg modtog anklageskriftet, følte jeg, at det gjorde ondt, fordi det skete, siger hun i en Snapchat-video.

- Men det var også rigtig dejligt at få vægten af ​​mine skuldre, for jeg har levet igennem det her. Han ved, hvad han har gjort, jeg har haft det helt forfærdeligt, fortsætter hun.

- Bare det at se, at han rent faktisk er anklaget for det, føltes så godt. Nu vil jeg bare have, at livet skal gå videre.

Marius Borg Høiby er tiltalt for mishandling i nære relationer mod Nora Haukland.

Marius Borg Høiby er tiltalt for 32 forhold.
Marius Borg Høiby er tiltalt for 32 forhold.
 Foto: Lise Aserud/AP/Ritzau Scanpix

Hun er den eneste af de forurettede i sagen, der er blevet navgivet af statsadvokaten. Hun har nemlig tidligere været helt åben omkring hendes forhold til Marius Borg Høiby og mishandlingen, som hun var udsat for.

Kronprinsessesønnen har nægtet sig skyldig i mishandlingen i nære relationer mod Nora Haukland.

Ud over de fire voldtægtsanklager er Marius Borg Høiby blandt andet også tiltalt for mishandling, vold, skadeværk og brud på et besøgsforbud.

Tiltalen rummer også en dødstrussel, forulempelse af politiet og en række trafikforseelser.

Samlet set tæller anklageskriftet 32 forhold, som ifølge statsadvokaten kan give op til 10 års fængsel. Sagen ventes at komme for retten i midten af januar næste år.

Sponsoreret indhold