Kongelige9. oktober 2020

Margrethes hilsen til diktatoren: Hej Kim

Hele Nordkorea har nu hørt, at den danske dronning håber, det går godt i landet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/diktator.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Arbejdslejre, hungersnød og undertrykkelse er som regel de historier, vi i Danmark hører, når Nordkorea er i fokus.

Det var dog ikke blandt emnerne, da dronning Margrethe i sidste måned tog imod den nordkoreanske ambassadør på Amalienborg sammen med nye ambassadører fra Belgien, Sverige, Andorra og Storbritannien.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/diktator_5.jpg
 (Foto: MEGA)

I sine snart ni år ved magten har Kim Jong-un, 36, endnu ikke besøgt Danmark og har aldrig mødt Margrethe.
Som ung gik han på kostskole i Schweiz – samme land, som nogle af dronningens børnebørn havde deres skolegang i tidligere på året. (Foto: MEGA)

Som skik er, havde den nordkoreanske udsendte en hilsen med fra sin chef, diktatoren Kim Jong-un.

Og med en naturlig høflighed gengældte dronningen hilsenen.

– Den danske dronning har sendt en hilsen til Kim Jong-un og fortalt, at hun håber, at alt går vel i Nordkorea, lød det efterfølgende i nordkoreanske medier.

Giver anerkendelse

Det er slet ikke overraskende, at dronningens høflige ord kunne bruges i propagandaøjemed for styret i Nordkorea.

Selv om de færreste i Nordkorea ved så meget om Danmark, ved de altså nu, at det er et land, som har en dronning – og at hun ønsker, at det går godt i det omstridte asiatiske rige.

– Indadtil i den nordkoreanske elite vil Kim Jong-un vise, at han er i stand til at skaffe det, som man har arbejdet for i mange år: En international anerkendelse, hvor Nordkorea bliver accepteret ude i verden som en ligeværdig stat, fortæller Camilla Tenna Nørup Sørensen, som er lektor ved Forsvarsakademiet med ekspertise i Nordkorea.

– Man ser det også ved, at der er museer i Nordkorea, som udstiller de gaver, man har fået fra andre statsledere, der har været på besøg i landet.

Det er bare vigtigt for dem at vise, at de har kontakt med andre stater, siger lektoren.

Rygtet død

De medier, der har viderebragt dronningens hilsen, er fuldstændig statsstyrede – og dermed kontrolleret af Kim selv.

Og muligvis har Kim Jong-un haft behov for at bruge dronning Margrethes hilsen til at vise landet, at alt er godt, efter at der har været spekulationer om hans helbred i 2020.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/diktator_4.jpg
 (Foto: MEGA)

For Kim var det en stor sejr at kunne vise sine landsmænd, at den amerikanske præsident, Donald Trump, gerne ville mødes med ham i 2018.
Helt så prestigefyldt er det trods alt næppe at modtage en hilsen fra den danske dronning. (Foto: MEGA)

I juni meldte flere medier uden for Nordkorea endda, at den 36-årige leder var død – muligvis af covid-19 – efter han havde været forsvundet i en længere periode.

Efter måneders stilhed viste han sig i offentligheden igen, men uden at han forklarede sit fravær.

Inden da sendte den amerikanske præsident Trump en hilsen til Kim og et ønske om, at han havde det godt.

Nu har dronning Margrethe gjort det samme.

Vant til krumme tæer

Det er ikke første gang, at dronningens arbejde som diplomatisk statsoverhoved giver anledning til moralsk hovedpine.

Under et statsbesøg i Danmark i 1980 gav regenten Elefantordenen til den rumænske diktator Nicolae Ceaușescu, og hun måtte også holde en tale for ham og hans kone, Elena.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/diktator_2.jpg
 (Foto: Linda Kastrup)

Ceausescu blev tildelt elefantordnen. Den blev dog trukket tilbage igen, da alt regimen faldt i Romænien. (Foto: Linda Kastrup)

Ni år senere havde det undertrykte rumænske folk fået nok af manden, som dronningen havde begavet.

De blev i 1989 taget til fange, stillet for en domstol og skudt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/diktator_3.jpg
 (Foto: MEGA)

Mugabe styrede landet fra 1980 til 2017.
Fra 1980 til 1987 var han statsminister, derefter var han præsident fra 1987 til 2017. (Foto: MEGA)

I 2009, da Danmark var vært for FN's klimatopmøde, holdt dronningen en middag for alverdens statsledere.

Her måtte Udenrigsministeriet på overarbejde for at skåne Margrethe for at skulle have Zimbabwes daværende diktator, Robert Mugabe, til bords.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/diktator_1.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Den Cubanske diktator, Fidel Castro, fik æren af at være Dronningens bordherre til en gallamiddag. (Foto: Ritzau Scanpix)

Han havde på det tidspunkt tusindvis af menneskers liv på samvittigheden og havde kaldt sig selv “sin tids Hitler”.

14 år forinden var dronningen vært for en lignende gallamiddag, hvor der efterfølgende gik billeder hele vejen til Cuba, fordi hun ærede landets diktator, Fidel Castro, med at lade ham være sin bordherre.

Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold