Kongelige28. august 2019

Margrethe og Oh Land: Fortrolige frokoster

Majestæten og musikeren Oh Land ses på hemmelige stamsteder, hvor de arbejder på balletten "Snedronningen"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/oh_land_og_margrethe_tsl.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Mens 34-årige Oh Land står for musikken, kreerer 79-årige dronning Margrethe kostumer og dekorationer til den kommende balletopsætning af H.C. Andersens eventyr "Snedronningen", som til december får premiere i Tivolis Koncertsal.

Og arbejdet er i fuld gang.

– Vi spiser en del frokoster, lyder det med et grin fra Oh Land.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/oh_land_dm_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Oh Land strålede til Samsøe Samsøe-modeshow på Statens Museum for Kunst, hvor stjernen fortalte om samarbejdet med Margrethe. (Foto: Dan Mariegaard)

Høflig hitmager

– Der er lidt nogle hemmelige stamsteder. Det er super hyggeligt og en spændende proces, uddyber hun.

"X Factor"-dommeren fortæller, at "man er sit høflige jeg" i selskab med majestæten - og at det er dronningen, der bestemmer.

– Hvis hun ikke gider at lave tre krager, men hellere vil lave fem duer, så bestemmer det jo også lyden på en eller anden måde. For så skal jeg ikke bruge kragelyde, ler skønheden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/snedronningen_tsl.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

"Snedronningen" får premiere i Tivolis Koncertsal til december. (Foto: Thomas Laursen)

– Vi diskuterer dramaturgien og historien, og så har hun jo selvfølgelig meget viden om det, fordi hun nærmest kan H.C. Andersens eventyr udenad. Hun er jo virkelig ekspert. Hvis der er én H.C. Andersen-ekspert i Danmark, må det næsten være hende. Så jeg har selvfølgelig rigtig meget respekt for hendes mening.

Det er ikke første gang, at sangfuglen og dronning Margrethe arbejder sammen.

Det gjorde de også tilbage i 2016 i forbindelse med balletten "Askepot" i Tivoli.

Sponsoreret indhold