Kronprinsfamilien ønsker danske OL-atleter held og lykke

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fredag blev de olympiske lege i Tokyo officielt skudt i gang, og de første danskere har allerede været i aktion.

Tidligere lørdag vandt herredoublen i badminton med Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen deres indledende kamp mod russerne Ivan Sozonov og Vladimir Ivanov.

I landevejscykelløbet så det på et tidspunkt ud til, at Jakob Fuglsang kunne tage medaljer med hjem til Danmark, men han endte på en 12. plads.

Nu viser kongehuset deres opbakning til alle de danske atleter, der skal kæmpe for Dannebrog i de olympiske lege.

"Vi ønsker alle danske atleter held og lykke ved De Olympiske Lege i Tokyo," skriver Det Danske Kongehus i et opslag på Instagram.

"Selvom vi ikke er til stede i Japan, følger vi konkurrencerne tæt hjemmefra. I gør os stolte," lyder det i opslaget, der er afsendt af kronprinsfamilien.

Kronprins Frederik skulle efter planen have været i Tokyo for at overvære OL, men det blev aflyst i sidste øjeblik på grund af corona.

Det kan du læse mere om her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close