Annonce
KongeligeI går

Kronprinsesse Mette-Marit tilbage i arbejdstøjet: - Vi kan ikke klare alt alene

Den norske kronprinsesse var mandag til stede ved et julearrangement i Kulturkirken Jakob i Oslo
Kronprinsesse Mette-Marit.
Kronprinsesse Mette-Marit.
 Foto: Ole Berg-Rusten/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Medie: Mette-Marit indlagt i hemmelighed - kæmper mod sin sygdom på et ukendt sted

Kronprinsesse Mette-Marit, 52, har ikke vist sig meget i offentligheden, efter flere norske medier tilbage i oktober kunne skrive, at kronprinsessen var blevet indlagt et hemmeligt sted under et sygdomsforløb.

Dagbladet og SE og HØR Norge skriver dog, at Mette-Marit mandag var tilbage på arbejde i forbindelse med et julearrangement i Kulturkirken Jakob i Oslo.

Da Mette-Marit snakkede med ovenstående medier, havde hun nogle ord til dem, der ikke nødvendigvis glæder sig til jul.

- Jeg synes, at alle dem, der frygter julen, skal finde en, der kan støtte dem lidt. Vi kan ikke klare alt alene, men vi er nødt til at finde hinanden. Jeg synes, det er det vigtigste, fortæller hun til Dagbladet og SE og HØR Norge foran kirken i den norske hovedstad.

Det var NRK-podcasten "Leseklubben", som mandag stod for arrangementet i Kulturkirken Jakob, hvor kronprinsesse Mette-Marit læste prologen til bogen "Stargate".

Indlagt i hemmelighed

I midten af oktober kom det frem, at kronprinsesse Mette-Marit var blevet indlagt på et hemmeligt sted i Norge.

Ifølge flere kilder gennemgik hun nu et intensivt behandlingsforløb for sin kroniske lungesygdom, lungefibrose, der månederne forinden var blevet markant værre.

Annonce

Det norske hof bekræftede, at kronprinsessen deltog i et rehabiliteringsprogram, men afslørede hverken hvor eller hvor længe.

- Jeg håber, folk har forståelse for, at jeg har lyst til at have det ophold i ro, sagde kronprinsessen selv, da hun kort inden indlæggelsen talte med SE og HØR.

Annonce

Sponsoreret indhold