Kongelige29. marts 2023

Kronprinsesse Mary tager en tur til Milano

Hun skal blandt andet deltage i åbningen af en udstilling samt en rundbordssamtale
Der venter Mary en rejse til det italienske 
Der venter Mary en rejse til det italienske
 Foto: Ritzau Scanpix

Kronprinsesse Mary skal besøge den italienske storby Milano 17. april, hvor hun vil indlede et erhvervsfremstød.

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside.

Omdrejningspunktet for besøget er åbningen af udstillingen "This is Denmark".

Den har fokus på dansk design og finder sted i forbindelse med Milan Design Week 2023. Det er verdens største årlige møbel- og designbegivenhed.

- Danske designløsninger, der er skabt med afsæt i stolte danske håndværkstraditioner, efterspørges i stor stil både hjemme og ude i verden, skriver kongehuset.

- Bæredygtighed og innovative naturbaserede løsninger i den forbindelse står derfor ofte centralt, når Kronprinsessen deltager i erhvervsfremstød internationalt, lyder det endvidere.

Også 17 danske virksomheder samt organisationerne Dansk Industri, Creative Denmark og Danmarks ambassade i Rom vil deltage.

Efter åbningen af udstillingen 17. april skal kronprinsesse Mary holde tale og deltage i en rundbordssamtale under overskriften ”New European Bauhaus Project - DESIRE, Designing the Irresistible Circular Society”.

Det vil ske med deltagelse af ledende tænkere inden for byudvikling og design, oplyser kongehuset.

Sponsoreret indhold