Kronprinsesse Mary sender hilsen til danskerne

Foto: Hanne Juul

Fredag aften sendte kongehusets og kronprinsesse Mary en særlig hilsen til danskerne i forbindelse med DR-programmet "Fællessang - hver for sig".

Videoen er efterfølgende blevet delt på kongehusets Facebook-side. 

I videoen løfter kronprinsesse Mary sløret for, at Børn, Unge & Sorg samt Det Nationale Sorgcenter nu tilbyder gratis rådgivning til alle, der har mistet, eller som er pårørende til personer ramt af alvorlig fysisk sygdom.

- Hos nogle mennesker fylder bekymring og frygt for smitte, sygdom og død meget i øjeblikket. Der er børn, unge og voksne, der er så bekymret, at de ikke trives, siger hun og fortsætter: 

- Det er naturligt, at man bliver bekymret for sine nærmeste, især nu, hvor man måske ikke kan være sammen med dem. Sorg og bekymring er svært at håndtere for os mennesker, men det kan hjælpe at tale om det, der er svært.  

Visionen er nemlig, at sorg ikke må ødelægge livet, skriver kongehuset på Facebook.

- "Fællessang" har igennem mange uger været med til at samle os, mens vi venter på mere normale tider. Det har været fantastisk, og det er et fint bevis på, hvor vigtigt fællesskabet er for os mennesker - også når det er svært.

Kronprinsessen afslutter videoen med en opfordring til danskerne om at passe på sig selv og hinanden. 

Se kronprinsessens hilsen her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close