Kongelige10. november 2022

Kronprinsesse Mary på Zanzibar: Sådan sender hun sød tanke til kronprins Frederik

Den 50-årige kronprinsesse er netop nu på Zanzibar uden kronprins Frederik – men en sød detalje afslører, at Mary på en måde har sin mand med sig
Her er kronprinsesse Mary i Vietnam, men lige nu befinder hun sig på Zanzibar. nbsp;
Her er kronprinsesse Mary i Vietnam, men lige nu befinder hun sig på Zanzibar.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Kronprinsesse Mary landede onsdag morgen på Zanzibar, hvor hun til et todages møde i Højniveaukommissionen ICPD+25 sætter fokus på piger og kvinders rettigheder.

Den 50-årige mor til fire er rejst alene til den østafrikanske ø, mens gemalen kronprins Frederik passer de royale pligter hjemme i Danmark.

Men selv om Mary må undvære sin husbond, så har hun ham med sig i ånden. Det kan man se, hvis man virkelig nærstuderer et foto, som kongehuset har lagt op af Mary på Zanzibar.

Mary er iført en grøn nederdel og hvid skjorte, og om halsen har hun tre gyldne halskæder.

Og zoomer man ind på halskæderne (det gøres nemmest på mobil), så kan man se, at kronprinsessen bærer en halskæde med et vedhæng formet som bogstavet "F", som man må antage står for Frederik.

Så selv om Frederik ikke er der fysisk, så er han der på en måde i ånden.

Sponsoreret indhold