Kongelige14. august 2023

Kronprinsesse Mary på helt særlig mission: Her pakker hun rygsække til børn på krisehjem

Kronprinsesse Mary var afslappet og praktisk klædt, da hun mandag deltog i en helt særlig mission: Nemlig at pakke tasker til børn på krisehjem
Kronprinsesse Mary var både smilende og alvorlig, da hun mandag pakkede tasker til børn på krisecentre.
Kronprinsesse Mary var både smilende og alvorlig, da hun mandag pakkede tasker til børn på krisecentre.
 Foto: Kaspar Wenstrup

At kronprinsesse Mary nærer en særlig kærlighed for børn, viser sig ikke kun ved, at den 51-årige kronprinsesse er stolt mor til fire af slagsen.

Kronprinsessen vil nemlig også gerne gøre noget ekstra for andre børn – og særligt de trængende.

Derfor hjalp kronprinsesse ivrigt til, da der mandag blev pakket rygsække til børn på krisehjem.

Iklædt praktisk tøj – lange lyse bukser og en luftig denimskjorte fra Ralph Lauren – var der både smil, men også alvor at spore, da Mary sammen med pensionerede Lego-medarbejdere pakkede tasker i Billund.

Se billederne: Kronprinsesse Mary pakkede helt særlige tasker

Hvert år må omkring 2.000 børn haste på krisecenter med deres mor, og ofte må børnene afsted i en sådan fart, at de kommer afsked uden tøj, legetøj eller tøjbamser.

Derfor har Mary Fonden og Ole Kirk’s Fond siden 2008 været med til at pakke og uddele rygsække til krisecentre i Danmark. Rygsækkene har også fundet vej til Færøerne og Grønland.

– I Mary Fonden ved vi, at rygsækkene ikke er en løsning i sig selv. De er et lille lyspunkt i en ellers meget, meget svær tid. Og med rygsækkene håber vi, at vi kan vise børn, at vi tænker på dem, og vi ser dem, siger kronprinsessen til BILLED-BLADET.

Sponsoreret indhold