Kongelige5. februar 2022

Kronprinsesse Mary fylder 50: Kongehuset deler særligt billede

I anledning af Marys 50 års fødselsdag har kongehuset delt et nyt billede af den smukke kronprinsesse
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Forberedelserne til fejringen af kronprinsesse Mary, der lørdag fylder 50 år, er med største sandsynlighed i fuld gang på Amalienborg, og selvom den danske befolkning ikke just får mulighed for at skåle med kronprinsessen, så har kongehuset alligevel sørget for at dele ud i forbindelse med den særlige dag.

På Instagram har det danske kongehus nemlig delt et nyt portrætbillede af kronprinsessen.

- Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen har fødselsdag og fylder i dag 50 år, lyder det i opslaget.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/h-k-h-kronprinsessen.jpg
 Foto: Hasse Nielsen

Det danske kongehus fejrer kronprinsessen med et nyt portrætbillede, der er blevet delt på de sociale medier. (Foto: Hasse Nielsen)

Kongehuset skriver også, at danskerne gennem de sociale medier har mulighed for at ønske Mary stort tillykke i anledning af den runde fødselsdag.

- På Kongehusets sociale medier er det hele dagen muligt at ønske Hendes Kongelige Højhed tillykke med den runde dag, som Kronprinsessen fejrer sammen med familie og venner.

Det har naturligvis resulteret i, at det er strømmet ind med søde hilsner fra danskerne.

- Hjertelig tillykke til vores smukke og fantastisk dygtige og sympatiske kronprinsesse 💜💜Hende kan vi være stolte af. Hun bliver en lige så vis dronning som svigermor 👑og en fast klippe for vores kommende konge 👑og kronprins. Et sandt forbillede. Med menneskelige værdier og et internationalt udsyn, skriver en følger.

Artiklen fortsætter efter billedet...

- Stort tillykke til vores smukke, kloge, helt igennem fantastiske kronprinsesse, skriver en anden.

Det forventes, at kronprinsessen vil fejre dagen i Frederik VIII's palæ i godt selskab med venner og familie.

Sponsoreret indhold