Kronprinsesse Marie-Chantal i tøjkiks til prins Christians fødselsdag: Tog den forkert på

LÆS OGSÅ: Euroman undskylder udskældt reportage fra prins Christians fødselsdag
Det kan være svært at finde ud af, hvad man skal tage på, når man bliver inviteret til prins Christians 18-års fødselsdag.
Det var dog ikke lige så svært at se forskel på de fleste kongelige og alle andre gæster.
Med diademer, ordener og medaljer er det nemlig svært ikke at skille sig bare lidt ud.
Det gjorde kronprinsesse Marie-Chantal af Grækenland også.
Hun ankom med kronprins Pavlos af Grækenland, og iført en elegant plisseret kjole og et overdådigt diadem, bar kronprinsesse Marie-Chantal også den græske kongefamiliens orden ”Order of Saints Olga and Sophia”.
Det gjorde hun fra venstre skulder og ned mod højre hofte.

Der er dog bare et lille problem.
Ifølge People blev ”Order of Saints Olga and Sophia” båret på den ”forkerte skulder”, da den ikke ligesom kronprins Pavlos’ Elefantorden skal bæres fra venstre skulder og ned mod højre hofte.
Detaljen blev kronprinsesse Marie-Chantal tydeligvis også gjort opmærksom på.
For kort efter da hun blev fotograferet på vej ind til middagen, havde hun skiftet ordensbåndet over på den højre skulder.
