Kongelige19. september 2025

Kronprinsesse Kate fik alle til at måbe: Bar dronning Marys tiara

Kronprinsesse Kate er løbet med overskrifterne efter statsmiddagen på Windsor Castle, og det skyldes både kjole- samt smykkevalg
Prinsesse Kate er løbet med opmærksomheden.
Prinsesse Kate er løbet med opmærksomheden.
 Foto: Aaron Chown/Reuters/Ritzau Scanpix

Onsdag aften var der stor statsbanket på Windsor Castle i anledningen af Donald Trumps statsbesøg.

Det var dog hverken præsidenten eller kong Charles, der stjal rampelyset. I hvert fald ikke ifølge People og BBC.

De peger i stedet på kronprinsesse Kate, der ganske enkelt skal have overstrålet alle andre ved den festlige begivenhed.

Hun var ikældt en kjole i silkecrepe af den britiske designer Phillipa Lepley med en lang aftenfrakke i guldfarvet Chantilly-blonder. Frakken var dekoreret med håndbroderede roser med guldtråde, accentueret med franske knuder og satinsyede blomster, skriver BBC.

- Det er en virkelig iøjnefaldende kjole, og for mig passer den rigtig godt til temaet for dette statsbesøg, som er ekstraordinært, siger kongelig ekspert Victoria Murphy.

Øreringene, hun bar, havde tilhørt dronning Elizabeth. Der var også fundet plads til tre ordrer, men det var dog især den tiara, hun bar, der har fået opmærksomhed.

Her havde prinsessen således grebet udover efter en gammel kending i form af dronning Marys tiara.

Men bare rolig, det er ikke, fordi Kate har været på rov i de danske kronjuveler. Det er derimod tale om britiske dronning Mary, der fik den lavet i 1914.

Tiaraen, der hedder "Cambridge Lover’s Knot", bliver kaldt prinsesse Kates favorit, og hun bar den også, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, tidligere på året.

Tiaraen var også prinsesse Dianas personlige favorit.

Sponsoreret indhold