Kongelige11. juni 2025

Kronprinsesse Catharina-Amalia i alvorlig rideulykke: Skal opereres

Det hollandske kongehus meddeler, at kronprinsesse Catharina-Amalia skal opereres, efter hun tirsdag faldt af sin hest
Det hollandske kongehus meddeler, at kronprinsesse Catharina-Amalia skal opereres, efter hun tirsdag faldt af sin hest. Her ses hun i blå kjole til kronprins Christians 18-års fødselsdag i 2023.
Det hollandske kongehus meddeler, at kronprinsesse Catharina-Amalia skal opereres, efter hun tirsdag faldt af sin hest. Her ses hun i blå kjole til kronprins Christians 18-års fødselsdag i 2023.
 Foto: Hanne Juul

En ridetur endte tirsdag både voldsomt og smertefuldt for den hollandske kronprinsesse Catharina-Amalia.

Den 21-årige kronprinsesse faldt således af sin hest og er nu indlagt på hospitalet, hvor hun skal gennemgå en operation.

Det meddeler det hollandske kongehus på sin hjemmeside.

Kronprinsesse Catharina-Amalia brækkede sin ene overarm under ulykken, og det er derfor, at hun nu skal på operationsbordet. Det hollandske kongehus oplyser videre, at man vil opdatere situationen og kronprinsessens tilstand, når man ved mere.

Kronprinsesse Catharina-Amalia er en ivrig rytter. Tirsdag gik det dog galt.
Kronprinsesse Catharina-Amalia er en ivrig rytter. Tirsdag gik det dog galt.
 Foto: trecht Robin/Abaca/Ritzau Scanpix

Mens det hollandske kongehus altså ikke giver yderligere informationer om ulykken, mener både Hello! og Daily Express at vide, at kronprinsessens mor, dronning Maxima, deltog i et såkaldt MIND Us Foundation-arrangement, og at hun hastede til hospitalet, da hun fik besked om ulykken.

Den 21-årige kronprinsesse har været en ivrig hestepige, siden hun var helt lille – og der findes da også utallige billeder af hende på hesteryg på det hollandske kongehus’ hjemmeside.

Kronprinsesse Catharina-Amalia er datter af kong Willem-Alexander og dronning Maxima, og hun vil på et tidspunkt afløse sin far som monark i Holland.

Sponsoreret indhold