Kongelige7. marts 2023

Kronprins Frederik trodsede den kongelige kalender: Besøger Red Barnet

Kronprins Frederik var lidt uventet mandag på besøg ved Red Barnet. Det stod nemlig ikke i den kongelige kalender
Kronprins Frederik trodsede den kongelige kalender og tog til briefing ved Red Barnet.
Kronprins Frederik trodsede den kongelige kalender og tog til briefing ved Red Barnet.
 Foto: Red Barnet

Mandag overraskede kronprins Frederik mange, da han pludselig dukkede op til Red Barnets briefing om organisationens arbejde mod digitale overgreb.

For selv om besøget med stor sandsynlighed var planlagt, så stod det ikke i den kongelige kalender, hvor man kan se, hvad de kongelige laver, og hvilke arrangementer de er til i løbet af ugen.

Kongehuset afslørede selv det kronprinsens "ikke-planlagte" møde på Instagram.

"Mandag eftermiddag deltog Hans Kongelige Højhed Kronprinsen i en briefing om Red Barnets arbejde for at bekæmpe digitale krænkelser og overgreb på børn," starter de opslaget.

I en pressemeddelelse skriver Red Barnet også, at de er rigtig glade for kronprinsens fremmøde, og at han sender et vigtigt signal.

– Det betyder meget for os, at Kronprinsen engagerer sig i vores arbejde og indsatsen for at beskytte børn og unge bedre på nettet. Det sender et vigtigt signal – ikke mindst til de børn og unge, som bliver udsat for krænkelser og overgreb online. Vi har en stor og vigtig opgave i at beskytte børn og unge bedre på nettet, siger Johanne Schmidt-Nielsen, der er generalsekretær hos Red Barnet.

Sponsoreret indhold