Kronprins Frederik om Royal Run: - Jeg er meget beæret

Søndag eftermiddag er der fortsat godt gang i det store Royal Run-løb, hvor der blandt andet er blevet løbet den særlige æresrunde.

Her løb kronprins Frederik sammen med en række olympiske og paraolympiske atleter rundt i København og på Frederiksberg. 

Runden sluttede på Amalienborg Slotsplads, hvor kronprinsen mødte pressen med et stort smil på læberne. 

Her fortæller han blandt andet, at han synes, æresrunden gik godt.

- Jeg var meget beæret over at hædre de her fantastiske mennesker, der har kæmpet for Danmark hele sommeren, siger han.

- Det er godt. 

Og selvom kronprinsen var godt tilfreds med, hvordan æresrunden var gået, så er det langt fra den sidste tur, han har løbet i dag. 

Han skal nemlig også ud på en 10 kilometers tur rundt i hovedstaden. Han har i forvejen løbet tre ture i både Sønderborg, Odense og København, men det stopper ikke kronprinsen. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Kronprinsen hilser på en lille løber. (Foto: Aller Media) 

- Det skal nok blive godt. Jeg føler mig klar, siger han, inden han hilser på en lille dreng, der lige vil være høflig og sige pænt tak for i dag. 

Det får han selvfølgelig lov til at gøre.

Du kan se det søde øjeblik i videoen øverst i artiklen. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close