Kongelige9. november 2023

Kronprins Frederik med opsigtsvækkende detalje på kongehusets Instagram

I dag åbnes der for tilmelding til næste års Royal Run, men det er noget helt andet, der løber med opmærksomheden på kongehusets Instagram-profil
Samme aften, som spanske Lecturas bragte det første smugkig af kronprins Frederik sammen med mexicanske Genoveva Casanova, var han på Glyptoteket sammen med kronprins Mary, hvor han spiste middag med det spanske kongepar.
Samme aften, som spanske Lecturas bragte det første smugkig af kronprins Frederik sammen med mexicanske Genoveva Casanova, var han på Glyptoteket sammen med kronprins Mary, hvor han spiste middag med det spanske kongepar.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Historien om kronprins Frederik og Genoveva Casanova går verden rundt

De seneste par dage har man ikke kunne sige kronprins Frederik uden også at nævne Genoveva Casanova.

For siden det spanske medie Lecturas bragte billeder af den danske tronfølger i selskab med den mexicanske model, har spekulationerne omkring deres relation været mange – og ikke mindst fantasifulde.

Under overskriften "Frederik af Danmark og Genoveva Casanova overnatter sammen" beskriver det spanske magasin, hvordan den danske tronarving angiveligt overnattede hos den mexicanske skønhed den 25. oktober.

Efterfølgende har Casanova pure afvist historien, mens kongehuset nægter at kommentere private forhold, og meget mere får den hungrende presse nok ikke fra Amalienborg.

Men Lecturas, der netop fik snebolden til at rulle, fortsætter med at granske hvert et træk, som kronprins Frederik gør, og mediet har bemærket en interessant detalje på kongehusets seneste opslag på Instagram.

Se min ring!

Kongehuset har netop offentliggjort en reel på Instagram, hvor kronprinsen gør reklame for, at der nu er åbent for tilmeldinger til næste års Royal Run.

Men det er ikke ligefrem prinsens løbesko, der tiltrækker sig opmærksomhed.

Lecturas bider nemlig fast i at videoen indledes med et nærbillede af kronprins Frederik, der vinker til kameraet. Og her kan man ikke undgå at lægge mærke til, at hans vielsesring er påfaldende meget i fokus, bemærker det spanske medie.

Nærstuderer man kommentarfeltet til videoen, så handler de da heller ikke udelukkende om Royal Run, som er kronprinsens hjertebarn.

– Du sagde, du altid ville holde af Mary, skriver en royal følger på engelsk og afslører sit tilhørsforhold med en emoji af det australske flag.

– Justice for Mary, tordner en anden i kommentarfeltet.

– Mary er din kone, og du var ikke tro mod hende, prins Frederik, lyder det fra en tredje.

Sponsoreret indhold