
Kronprins Christian taler efter vild tur: You never know
Det var en glad kronprins Christian, der mandag igen satte fødderne på dansk jord, efter han havde fået mulighed for at tage en flyvetur i et F-16-fly fra Flyvestation Skrydstrup.
Flyvningen var en af de sidste daglige træningsflyvninger med F-16-fly. Senere i år erstattes de fuldt ud af F-35-fly.
Billed-Bladet var med og talte efterfølgende med kronprins Christian, hvilket du kan se i videoen over artiklen.
- Det var helt vildt imponerende, hvad det fly kan. Jeg er så taknemlig og beæret over at få lov til at flyve en sidste tur, inden flyene skal bruges andetsteds. Tusind tak til piloten og flyvevåbnet for at give mig muligheden, lød det fra kronprinsen, der efterfølgende blev spurgt, om han kunne se sig selv gøre karriere i flyvevåbnet:
- Indtil for en uges tid siden troede jeg faktisk, at jeg var for høj til at flyve F-16. Men det har jeg så indset, at det er jeg ikke. Så det må tiden jo vise. Det kan jo være. You never know.
Kronprins Christian fortalte også at er godt tilfreds på uddannelsen.
- Jeg har det rigtig godt. Jeg har det rigtigt godt og møder en masse spændende unge mennesker og trives i hverdagen, lød det afslutningsvist foran Billed-Bladets udsendte.
Herunder kan du se et galleri fra dagen:
Kronprins Christian på flyvetur
