Kongelige7 timer siden (opd. 33 min siden)

Kronprins Christian er klar til løjtnantsuddannelse efter ikonisk militærprøve

Kronprinsen har gennemført en af Forsvarets mest krævende prøvelser
Der blev sparet på søvnen - men skruet helt op for udfordringerne - da kronprins Christian og hans kammerater forleden måtte igennem en af Forsvarets mest krævende prøvelser.
 Video: Kongehuset

LÆS OGSÅ: Kronprins Christian og prinsesse Isabella er et fantastisk makkerpar

Kronprins Christian har snart aftjent sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse og fortsætter derefter den militære uddannelsesvej.

Således er kronprinsen blevet optaget på løjtnantsuddannelse, som han påbegynder i august 2025. Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Værnepligten, som han begyndte at aftjene i februar, afslutter han i slutningen af maj.

Uddannelsen til løjtnant varer et år med en efterfølgende periode med praktisk tjeneste som delingsfører.

Som løjtnant i Forsvaret får man muligheden for at virke som leder, instruktør, faglærer, skydeleder og underviser for soldaterne. Basislønnen på uddannelsen ligger omkring 26.000 kroner.

Sådan kom kronprinsen igennem strabadserne

Kongehuset bekræfter over for Ritzau, at kronprinsen ikke får løn under uddannelsen - helt ligesom det har gjort sig gældende under kronprinsens værnepligt.

Kronprinsen går dermed i sin fars fodspor. Kong Frederik aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde i 1986.

To år efter den daværende kronprins Frederiks værnepligt blev han udnævnt som løjtnant af reserven og blev i den forbindelse delingsfører ved Gardehusarregimentet, der dengang hørte til i Næstved.

I sidste uge afsluttede kronprins Christian den traditionsrige rex-tur, der er den sidste prøvelse, som værnepligtige skal igennem, inden de kan kalde sig gardere.

Billeder fra kongehuset viser den 19-årige kronprins i uniform i flere af de krævende øvelser på turen.

- Jeg er meget stolt, rørt og beæret over, at jeg kan få lov, og at jeg er kommet igennem det sammen med min deling, siger kronprinsen i en video, kongehuset har lagt ud mandag.

Selve rex-turen varer fire døgn. De værnepligtige tilbagelægger omkring 50 kilometer på 36 timer med fuld oprustning.

Kronprins Christian nåede tilbagelagde omkring 65 kilometer, da han var næstkommanderende og derfor var med i ekstra patruljer under turen.

Efter rex-turen fik kronprins Christian det såkaldte rex-mærke, der er kong Frederiks monogram.

Det skal virke som et bevis på, at de nu er gardehusarer og en del af et kongeligt regiment.

- Fremtiden byder på en afslutning på det her forløb som værnepligtig og så endnu mere militærtid på løjtnantsuddannelsen her i Slagelse. Det ser jeg rigtig meget frem til, siger kronprinsen i videoen.

Sponsoreret indhold