Kongelige19. januar 2024

Kopikongen: Hov, har vi ikke hørt kong Frederiks valgsprog før?

Det vrimler med plagiatsager i disse dage. Har vi lige fundet endnu en?
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hør kong Frederik sige sit valgsprog her.
 Video: Dr Host/Mipsdir/Ritzau Scanpix

Under søndagens tronskifte afslørede kong Frederik X sit valgsprog.

Inden majestæten lagde sig fast på sine kongeord, har Frede formentligt været rundt i litteraturen og sonderet terrænet. Både i bøger, blade og magasiner.

Måske gjorde han et stop ved Svend Brinkmann, som han lader til at have mere tilfælles med end blot at udgive tynde bøger, der bliver revet af hylderne.

I 2016 snakkede Alt for damerne med psykolog og filosof Svend Brinkmann, og i interviewet sagde han blandt andet:

- Vi er ikke øer i et samfund, vi er forbundne, forpligtede og sårbare væsener. Det må være udgangspunktet.

Måske vil rækkefølgen og formuleringen af ”forbundne, forpligtede” springe de fleste i øjnene og lede tankerne hen på netop de ord, Frederik fremsagde fra balkonen på Christiansborg slotsplads i bidende januarkulde.

forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark, gjaldede han således udover folkemængden.

Kongen er ikke just kendt for at have ordet i sin magt, og det er nemt at lade sig forføre til at tro, at han har lånt lidt fra den folkekære filosofs repertoire.

Det kan også være ren og skær tilfældighed, at valgsproget minder så meget om Brinkmanns citat.

SE og HØR har været i kontakt med kongehuset, som ikke ønsker at udtale sig. Vi arbejder fortsat på at få en kommentar fra Svend Brinkmann.

Sponsoreret indhold