Kongelige27. marts 2024 (opd. 27. marts 2024)

Kongeskibet Dannebrog kostede millionbeløb i 2023

Det kongelige skib er ikke helt billigt i drift i løbet af et år, afslører nye tal
Kongeskibet Dannebrog blev bygget, da Christian den 10. var konge.
Kongeskibet Dannebrog blev bygget, da Christian den 10. var konge.
 Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Så dyre var de kongelige flyveture i 2023

Kongehuset råder som bekendt over et skib, som hedder Kongeskibet Dannebrog.

Og det flydende palads koster statskassen knaster. Og nu kan man se på Forsvarets hjemmeside, præcis hvor mange knaster skibet har kostet i 2023.

Ddet er ikke småbeløb.

Udgifterne til skibet er opdelt i fem kategorier: Løn til fast besætning inklusiv jagtkaptajn, løn til værnepligtige, drivmidler, lods / havneanløb og andet.

Til første post skulle der i 2023 findes 12,9 millioner kroner.

Anden post kostede under det halve med 6 millioner kroner.

Tredje post afslører, at båden er en saftig én af slagsen. Der blev nemlig brugt 1,4 millioner kroner her.

Fjerde post kostede små 200.000 kroner, og femte post er den klart største af dem alle.

For på andet-posten blev der brugt intet mindre end 20,8 millioner kroner.

Lægger man tallene sammen, har Kongeskibet Dannebrog kostet 41,3 millioner kroner i alt i 2023.

Faktisk er tallet højere, hvis man medregner de udgifter, der er blevet brugt til forplejning, når de kongelige har sejlet rundt i båden.

De tal findes hos Kongehuset, og dem har vi ikke indsigt i.

Skibet var i 2023 på sommertogt i fire dage fra den 29. august til den 1. september, fremgår det af Kongehusets hjemmeside.

Det var i 1931-1932, at Kongeskibet Dannebrog blev bygget. Lige siden har det tjent som officiel og privat residens for Danmarks kongelige familie, når de f.eks. skal på sommertogt i landet.

Skibet bliver også brugt som et uddannelsesskib for de værnepligtige.

Det kan også benyttes til opgaver, der ikke er relateret til Kongehuset. Ifølge Forsvaret kunne sådanne opgaver være eftersøgnings- eller redningsopgaver.

Sponsoreret indhold