Annonce
Kongelige5. mar. 2025

Kongen afslører værker af dansk Palads-kunstner på finsk museum

Ny Carlsbergfondet har foræret 15 værker til kunstmuseet Emma af Poul Gernes. Kongen åbnede udstillingen
Af: Ritzau
Kong Frederik og den finske præsident, Alexander Stubb, trak i hver sit sorte klæde og løftede bogstavelig talt sløret for et stort dansk værk på det finske kunstmuseum Emma i Helsinki.
Kong Frederik og den finske præsident, Alexander Stubb, trak i hver sit sorte klæde og løftede bogstavelig talt sløret for et stort dansk værk på det finske kunstmuseum Emma i Helsinki.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce

Kong Frederik og den finske præsident, Alexander Stubb, trak i hver sit sorte klæde og løftede bogstavelig talt sløret for et stort dansk værk på det finske kunstmuseum Emma i Helsinki.

Bag de sorte klæder gemte sig 15 værker, der er sat sammen, af den danske, afdøde kunstner Poul Gernes, som blandt andet står bag udsmykningen af den farverige Palads-biograf i København.

Det samlede værk, der er lavet på masonitplader, består af striber i blandt andet rød, blå, gul og brun, og er navngivet "Untitled", der på dansk betyder "uden titel".

Det er doneret til Emma-museet af Ny Carlsbergfondet.

Den nye udstilling med Poul Gernes' værker bliver en permanent udstilling på det finske museum.

Kongeparret blev efterfølgende vist rundt på museet af museumsdirektør Pilvi Kalhama.

Annonce

Bagefter tog både kongeparret og præsidentparret på besøg på en arkitektskole for børn lige rundt om hjørnet Arkki School of Architecture for Children and Youth.

Her sad ti elever rundt om et bord klar til at vise deres værker i et projekt, hvor de skulle kreere en model af fremtidens boliger.

Skolen har til formål at introducere børn og unge for arkitekturens verden på en kreativ og lærerig måde.

Annonce

Dronning Mary fandt hurtig anledning til at spørge børnene, hvilke tanker de havde gjort sig omkring deres projekter, og hvilke energikilder de havde haft i tankerne.

Undervisningen på Arkki er praktisk orienteret og indeholder projekter, hvor børn og unge arbejder med at skabe deres egne simple designprojekter til mere komplekse emner inden for byplanlægning, arkitektonisk design og bæredygtighed.

Annonce

Sponsoreret indhold