Kongelige17. oktober 2023

Kongehuset efterlyste askepot: Nu går opslaget verden rundt

Historien om den efterladte guld-sko til prins Christians fødselsdag har ramt flere udenlandske medier
Historien om den efterladte sko har givet genlyd i udlandet. 
Historien om den efterladte sko har givet genlyd i udlandet.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Det var næsten for godt til at være sandt, da Kongehuset efterlyste ejeren af en guldfarvet stilet, der i vaskeægte askepot-stil havde efterladt den på slottet efter prins Christians 18 års fødseldag.

Ikke desto mindre kunne SE og HØR kort tid efter afsløre, at indehaveren af skoen er 18-årige Anne-Sofie Tørnsø Olesen.

Der gik da heller ikke længe før udenlandske medier fik nys om den eventyrlige historie.

Amerikanske PEOPLE skriver blandt andet:

- Prins Christian til Danmarks 18 års fødseldag er taget direkte ud af et eventyr - og der er sågar en virkelig askepot, som mangler en sko.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-17/_mho8187_preview.jpg
18-årige Anne-Sofie Tørnsø Olesen er ejeren af den glimtende guldsko.
 Foto: Martin Høien

Mens britiske Daily Mail indleder med:

- En af prins Christians gæster kan have været under et vågent øje fra en fe, for Kongehuset har afsløret, at hun efterlod en særlig genstand.

Også australske medier har berettet om den kongelige fødselsdag.

Anne-Sofie Tørnsø fortalte mandag til SE og HØR, at hun efterlod skoen med vilje.

- Jeg syntes selv, det var lidt sjovt, og jeg snakkede med min familie og mine venner om det inden, og de var enige om, at jeg skulle gøre det. Det er sådan en chance, man ikke får igen, lød forklaringen.

Udover 200 unge danskere fra landets kommuner, så var en hel del kendte ansigter også inviteret til festlighederne. Se billederne i galleriet herunder.

Se billederne: Her er alle gæsterne til prins Christians 18-års

Sponsoreret indhold