Kongelige8. februar 2022

Kongehuset deler privat video: Aldrig set før

Det danske kongehus har delt en video, der viser et ganske privat øjeblik mellem Frederik 9. og dronning Ingrid.
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20030519-104758-6-2.jpg

Videoen, som kongehuset har delt på de sociale videoer tirsdag, viser, hvordan kongen kun iført shorts bliver spulet med vand ombord på kongeskibet Dannebrog.

– Når Frederik 9. og Dronning Ingrid sejlede med Kongeskibet Dannebrog, filmede Majestæterne ofte hinanden med Kongeparrets kamera, skriver kongehuset til videoen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2022-02-08_kl._14.51.42.png

Ingrid og Frederik fik sammen tre døtre. Foto: Aller Media

Videoen er nu offentliggjort i anledning af en ny udstilling "DANNEBROG - Kongeskib i 90 år", der i dag er blevet officielt åbnet af dronningen på M/S Museet for Søfart.

Artiklen fortsætter under billedet...

- Frederik 9. var den første danske konge siden Christian 4., der kunne føre et skib, og Majestæten nød at tage kommandoen om bord på Kongeskibet Dannebrog. Når Kongen var ombord, foregik Frederik 9.s foretrukne morgenbad med en spuleslange på dækket, og netop denne slange er blandt de genstande, som er udstillet på M/S Museet for Søfart, skriver kongehuset videre i den søde og private video.

Frederik og Ingrid

Den 24. maj blev den danske kronprins Frederik og den svenske prinsesse Ingrid gift i Storkyrkan i Stockholm.

Næsten fem år efter brylluppet - i 1940 - tilsmilede lykken parret, da de blev forældre til deres første barn, prinsesse Margrethe. Senere fulgte prinsesse Benedikte i 1944 og prinsesse Anne-Marie i 1946.

Året efter Anne-Maries fødsel døde kong Christian d. 10., hvilket betød, at Frederik og Ingrid blev udråbt som konge og dronning af Danmark.

Kongeparret nåede at være gift i 36 år, inden kong Frederik døde d. 14. januar 1972.

Sponsoreret indhold