Kongelige19. januar 2024

Kongehuset deler historiske billeder: Første officielle portrætter af kongen og dronningen

Der blev naturligvis taget officielle billeder af kongefamilien søndag, da Frederik blev udnævnt til konge af Danmark
De første officielle billeder af kong Frederik er offentliggjort. 
De første officielle billeder af kong Frederik er offentliggjort.
 Foto: Dennis Stenild, Kongehuset

LÆS OGSÅ: Dét sagde prins Joachim til kong Frederik inden afrejsen til Washington

Det har bestemt ikke skortet med billeder af Frederik, Mary eller deres fire børn fra søndagens store kongedag.

Kongehuset har selv været flittige til at dele billeder fra dagen, men endnu har offentligheden til gode at se det første officielle billede af Frederik og Mary, efter at de fik nye titler som konge og dronning.

Det billede er nu offentliggjort og det bliver akkompagneret af et billede med kongeparret og deres ældste søn, kronprins Christian, der også fik ny titel søndag, samt et billede af alle seks familiemedlemmer.

– Tronsalen på Christiansborg Slot danner ramme om de første officielle portrætter af Deres Majestæter Kongen og Dronningen.

– Portrætserien er taget af fotograf Dennis Stenild få øjeblikke efter Kongens proklamation, som fandt sted fra Tronsalens balkon den 14. januar 2024.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-19/240114_kongehuset_proklamationen_05_0032_med_kronprinsen-min.jpg
Billedserien indeholder også et billede med kong Frederik sammenm den Danmarks kommende regent, kronprins Christian, samt dronning Mary.
 Foto: Dennis Stenild, Kongehuset

– Kongeparret er portrætteret sammen med tronfølgeren, Hans Kongelige Højhed Kronprinsen, og Deres Kongelige Højheder Prinsesse Isabella, Prins Vincent og Prinsesse Josephine, skriver Kongehuset til billederne.

Mandag delte Kongehuset bag-om-billeder af udnævnelsen, som det så ud indefra Christiansborg Slot og Amalienborg.

Her sprang specielt et billede af Mary i øjnene hos mange Instagram-brugere, der roste den nye dronnings smukke kjole og hendes ynde.

Også billeder af selve udnævnelsen har fanget manges opmærksom. Blandet andet på grund af et specielt armbånd, som kong Frederik bar på dagen.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-19/240114_kongehuset_proklamationen_04_0272-min.jpg
Kong Frederik med sin kone, dronning Mary.
 Foto: Dennis Stenild, Kongehuset

Sponsoreret indhold