Kongelige20. marts 2024

Kongehuset bekræfter: De skifter navn

Aarhus Universitet og Københavns Universitet bliver nu direkte påvirket af tronskiftet
Den 14. januar blev Frederik kongen af Danmark.
Den 14. januar blev Frederik kongen af Danmark.
 Foto: Hanne Juul

Ekkoet fra tronskiftet den 14. januar har nu ramt Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

For uddannelsesinstitutionerne får sig nu nogle nye navne, fordi Frederik og Mary har fået nye navne.

Det skriver Kongehuset på sin hjemmeside.

Helt specifikt er der tale om det tidligere Kronprins Frederik Center for Offentlig Ledelse ved Aarhus Universitet og Crown Princess Mary center ved Københavns Universitet.

Hos Aarhus Universitet vil man nu i stedet finde Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse og på Københavns Universitet vil man finde Dronning Marys Center.

Førstnævnte er et internationalt forskningscenter, der ligger på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Det var her, kong Frederik fik sin kandidatgrad i statskundskab i 1995.

Stedet åbnede i 2018 i anledning af kong Frederiks 50-års fødselsdag.

Sidstnævnte åbnede i 2022 i anledningen af dronning Marys 50-års fødselsdag. Centret er til at finde hos Københavns Universitet i København.

Sponsoreret indhold