Kongelige21. april 2021

Kongehusekspert: Meghan og Harrys forhold holder ikke

Det er langt fra alle, der tror på, at ægteskabet mellem Meghan Markle og prins Harry holder i længden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den engelske kongehusekspert Lady Colin Campbell har ikke stor tiltro til, at Meghan Markles ægteskab med prins Harry vil holde.

Det fortæller hun til PageSix.

- Hende og Harry holder ikke. Det sekundt hun blev den royale hertuginde af Sussex, var det af med alles hoveder, lyder den hårde dom fra Campbell, der blandt andet har skrevet bogen "Meghan & Harry: The Real Story".

Meghan Markle har i lang tid kæmpet en juridisk kamp mod Associated Newspapers, fordi hun mener, at de britiske tabloidaviser har overskredet privatlivets grænser. Colin Campbell er til trods for sine hårde udmeldinger om Markle dog ikke bekymret for at blive ramt af et søgsmål fra hertuginden.

- Hun har fuldstændig mistet forbindelsen til virkeligheden. Hun har fråde ved munden, når mit navn bliver nævnt, men der er intet, hun kan gøre, for jeg laver ingen juridiske fejl, siger den royale ekspert, der også tidligere har skrevet en bog om Harrys mor, prinsesse Diana.

Ifølge Campbell er Meghan Markle hadet i hele det britiske Commonwealth - selv ude på de små øer. Et had, der kun er blusset ekstra meget op i forbindelse med det kontroversielle interview med Oprah Winfrey.

- Hun kunne ikke holde munden lukket. Harry gik med på det, fordi han vidste, at der var nogle udsagn, der ikke kunne bekræftes i virkeligheden. Han var ikke glad for det, fordi han vidste, at det ikke var sandheden. De var ikke allerede gidt tre dage før det store bryllup. Der er forskel på fakta og fiktion.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega224079_003.jpg
 Foto: MEGA

Kongehuseksperten Colin Campbell tror ikke på, at ægteskabet mellem Sussex-parret vil holde. (Foto: MEGA)

I det opsigtsvækkende Oprah-interview fortæller Meghan og Harry, at de faktisk blev gift før det officielle, store bryllup.

- Vi ringede til ærkebiskoppen og sagde bare: "Hør her, denne ting, denne forestilling er for verden, men vi vil have, at dette ægteskab er mellem os, forklarer Meghan Markle til Oprah.

Den historie køber kongehuseksperten dog absolut ikke.

- Han (Harry red.) kender forskellen på en rigtig ceremoni. Det samme gør ærkebiskoppen af Canterbury.

Harry er fanget

Campbell mener desuden, at prins Harry ikke har en jordisk chance for nogensinde at kunne vende tilbage til normalen i det engelske kongehus, hvis Sussex-parret ender med at gå fra hinanden.

- Uanset hvor uenige de er, så håndterer Kronen situationen. De venter, indtil der er styr på det. Lige nu er det værdighed og høflighed, der styrer det hele. Hun har valgt Amerika, en fælles ejendom og har to børn. Hun har ham. Det er svært for ham at slippe ud. Han er fanget.

Skulle det ske, at Harry vender hjem til England, ville han blive budt høfligt velkommen hjem og behandlet med respekt af de fleste, men nok ikke af dem tættest på ham.

- Hoffet derimod ville behandle ham som en paria.

Campbell er ikke just den første til at påstå, at Harry er fanget i den nuværende konstellation med Markle.

Meghans søster, Samantha Markle, har tidligere udtalt, at hun ligefrem synes, det er synd for Harry, at han er gift med den 39-årige hertuginde.

- Jeg har ondt af Harry. Han blev offer for hendes tankeløshed - og jeg vil sige sociopati, lyder de hårde ord fra halvsøsteren om Meghan.

Sponsoreret indhold