Kongelige1. januar 2024

Kongehusekspert: Kronprins Frederiks Madrid-tur var hans sidste friaften

Kongehusekspert Søren Jakobsen mener, at det er slut for kronprins Frederik at rende ”alene” rundt i Madrid, når han om blot 14 dage bliver konge
Kongehusekspert Søren Jakobsen er ganske overbevist om, at det nu er slut for kronprins Frederik at rende rundt med rullekuffert i Madrid.
Kongehusekspert Søren Jakobsen er ganske overbevist om, at det nu er slut for kronprins Frederik at rende rundt med rullekuffert i Madrid.
 Foto: Hanne Juul

Han har vidst hele sit liv, at dagen engang vil komme. Og nu nærmer den sig så med hastige skridt.

Om 14 dage abdicerer dronning Margrethe således og overlader tronen til sin 55-årige søn kronprins Frederik.

Dermed begynder et helt nyt liv for Danmarks snarlige konge – og noget andet slutter. Hvert fald hvis man spørger kongehusekspert Søren Jakobsen.

Han er ganske overbevist om, at det nu er slut for kronprins Frederik at rende rundt med rullekuffert i Madrid. Det gjorde kronprinsen som bekendt i efteråret, hvor et spansk medie hævdede, at den danske tronarving angiveligt overnattede hos den mexicanske skønhed Genoveva Casanova.

- Det var nok hans sidste friaften. Som konge får han ikke lov til at stikke af fra sine sikkerhedsfolk. Nu er der andre boller på suppen, siger Søren Jakobsen til SE og HØR.

Han vurderer, at kronprinsen har fået abdiceringen at vide som én af de første. Og spørger man kongehuseksperten er han ganske overbevist om, at kronprins Frederik godt vidste, at han snart skulle være konge, da han var på Madrid-tur i efteråret.

- Der er jeg ret overbevist om, at beslutningen har været truffet, siger Søren Jakobsen og tilføjer:

- Jeg tror, det har været forberedt et stykke tid. Beslutningen er efter min overbevisning modnet ved operationen (dronningens rygoperation i februar), red.). Men den har allerede været undervejs, da hun valgte at fratage prins Joachims børn deres titler. Det viser, at der har været en plan, og at hun ønskede at få ryddet op. Så det har i mine øjne hele tiden været hendes tanke, men sygdommen har uden tvivl modnet det hele, siger Søren Jakobsen til SE og HØR.

Hun hæfter sig også ved, at dronning Margrethe har skævet til andre kongehuset og set noget, hun ikke ønskede ske for sit eget kongehus:

- Det var for sent, at prins Charles blev konge. Det er ikke nogen god historie. Dronningen har formentlig ønsket, at Frederik nu skal til.

Sponsoreret indhold