Kongelige 30. oktober 2017

Kongehusekspert: Frederik er en kejtet mand

- Det er kun, når han er sammen med sine gamle kammesjukker fra Frømandskorpset, at han er synligt veltilpas, siger kongehusekspert Søren Jakobsen om kronprins Frederik
(Foto: All Over Press)

I forhold til sin alder og uddannelse er kronprins Frederik en kejtet mand.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Sådan lyder det fra forfatter og kongehusekspert Søren Jakobsen.

Den 49-årige far til fire har nemlig intet problem med at stå i skyggen af mor Margrethe, så han kan fortsætte sit liv som det er. Derfor er de bonede gulve ikke hjemmebanen for kronprinsen.

– Han har det bedst med soldater, sejlsportskammerater og jægere. Det er kun, når han er sammen med sine gamle kammesjukker fra Frømandskorpset, at han er synligt veltilpas, siger eksperten, som samtidig skyder dronning Margrethes abdicering ned på baggrund af kronprinsens nyvalg til Den Olympiske Komité i sidste måned.

– Frederik har accepteret at fortsætte i Den Olympiske Komité, og det rimer ikke med at være konge. Så han har i sin private planlægning indregnet, at Margrethe ikke abdicerer. En dansk konge kan ikke sidde i et politisk forum som IOC, det går bare ikke. Og når han vælger at fortsætte, er det tegn på, at Margrethe også fortsætter, uddyber Søren Jakobsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: All Over

Kronprinsparret (Foto: All Over)

Kronprins Frederik reddet af Mary

Når regenten på et tidspunkt takker af, og de sure pligter for alvor presser på, har den 49-årige kronprins dog sikret sig via sin tasmanske ægtefælle, som i de senere år har slået sit navn fast i Danmark.

– Han skal – uanset om han vil eller ej – være konge. Hans store scoop er Mary. Frederik er en tilbageholdende og lidt halvgenert type, men Mary er jo i den grad blevet en rollemodel. Han er utrolig heldig at have hende ved sin side, når han bliver konge, lyder det fra Søren Jakobsen.

Den opfattelse deler ekspertkollegaen Sebastian Olden-Jørgensen, som også har langt mere fidus til Marys evner på de bonede gulve end til hendes mands.

– Det er klart, at kronprinsen ikke ser ud til at have nogen dyb tilfredsstillelse ud af sit job og heller ingen naturlig flair. Der er han jo langt, langt efter Mary. Men han er så klar, som han nogensinde bliver, siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Læs mere om kronprins Frederik og resten af det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu. 

Sponsoreret indhold