Kongelige21. februar 2023

Kongehus afviser rygte i hvidt pulver-skandale: Det er ikke os!

Et foto af noget hvidt pulver i en pose har sendt det norske kongehus ud i noget af et stormvejr, og nu er de selv ude at mane rygter til jorden
Det er Marius Borg Høiby oppe i øverste højre hjørne. Her står han med resten af den norske kongefamilie. nbsp;
Det er Marius Borg Høiby oppe i øverste højre hjørne. Her står han med resten af den norske kongefamilie.
 Foto: Lise Aserud/AFP/Ritzau Scanpix

Det er ikke meget, det norske kongehus har været ude at sige om den lille pose med uidentificeret hvidt pulver, som på det seneste har floreret på nettet og trukket overskrifter i de norske medier.

For det var ikke frøken hvem-som-helst, der havde den lille pose med mystisk, hvidt pulver i hånden under en bytur. Det var nemlig "Love Island"-vinderen Nora Haukland, der danner par med Marius Borg Høiby, og hun kan dermed kalde sig for svigerdatter til det norske kronprinspar.

Indtil videre har kongehuset forholdt sig tavs i sagen, men nu har de set sig nødsaget til at reagere på et andet screenshot, som er kommet frem i kølvandet på det famøse pulver-foto, der i første omgang blev postet på Instagram og siden fjernet igen.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-02-21/78552557.jpg
 Foto: Skærmdump / Instagram

I det seneste skærmdump, der nu giver det norske kongehus hovedpine, fremgår det, at kongehusets SoMe-ansatte er kommet på hårdt arbejde. Således kan man se på et skærmdump, at kongehuset på Instagram sender beskeder med instrukser om, at billedet af Nora Haukland med det tilsyneladende hvide pulver skal slettes omgående.

Men til Nettavisen siger hoffets kommunikationschef nu, at skærmdumpet af beskedudvekslingen er falsk.

– Dette skærmdump er naturligvis falskt, og vi er ikke afsender af det, understreger hoffets kommunikationschef Guri Varpe i en mail til avisen.

Kongehuset forholder sig således stadig ikke til billedet af Nora Haukland med det, der kunne ligne hvidt pulver i en pose.

Det er uvist, hvor det falske skærmfoto af kongehusets beskeder på Instagram, stammer fra.

Sponsoreret indhold