Kongelige12. april 2020

Kongefamilie overrasker: Sender idyllisk digital påskehilsen

Det svenske kongehus har taget nye midler i brug, for at sikre sig en coronafri påske
https://imgix.seoghoer.dk/victoria_og_daniel_mho.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Mange familier har i denne tid set sig nødsaget til at holde de årlige påsketraditioner ved lige gennem de digitale medier.

Og nu viser det sig, at det svenske kongehus også har hevet ipads og skærme frem for at sende deres årlige påskehilsen.

På ganske metaagtig facon har Sveriges kongelige familie herefter lagt den digitale sammenkomst op på deres Instagram-profil.

Og sådan har vi faktisk aldrig set dem før. Det er nemlig allerførste gang, at familien er samlet gennem digitale kanaler til påskefejring.

- Vi savner jer, siger kronprinsesse Victoria til hele familien i de små pixilerede ruder, mens hun og prins Daniel og børnene prinsesse Estelle og prins Oscar hygger hjemme på Haga Slot.

Kong Carl Gustaf og dronning Silvia sender hilsner tilbage fra Stenhammar Slot og lille prinsesse Estelle fortæller stolt bedsteforældrene, at hun har lavet et påskekort med en lama på.

Fra deres hjem i Florida er prinsesse Madeleine og Chris O'Niell og parrets børn med på forbindelsen. Ligesom prins Carl Philip og prinsesse Sofia er sammen med børnene hjemme fra Villa Solbacken.

Dronning Silvia er begejstret for den digitale nødløsning midt i en coronaramt påske.

- Dette burde vi gøre noget oftere, siger hun, før Carl Gustaf følger op:

- Når vi nu ikke kan samles på anden vis, går det i hvert fald fint at gøre det på denne måde, lyder det fra kongen i videoen, der på forunderlig vis indkapsler svensk påske-idyl, selvom selve fejringen er corona-påvirket.

Sponsoreret indhold