Kongelige16. januar 2023

Kong Konstantin hyldes: I dag begraves han

Flere hundrede mennesker er mødt op for at hylde kong Konstantin, der i dag begraves i Athen

Kong Konstantins kiste ankommer til katedralen

16. januar er dagen, hvor den afdøde kong Konstantin begraves ved en ceremoni i Athen.

Og begravelsen startede allerede tidligt mandag morgen, hvor flere hundrede mennesker var mødt op foran Metropolis-katedralen i Athen for at kongen.

Billed-Bladet skriver, at de mange mennesker var mødt op for at tage afsked med kong Konstantin og se hans kiste blive båret ind i kapellet Chapel of Saint Eleftherios til lit de parade.

Da kisten blev båret ind i kapellet, kom der hyldestråb fra folkemængden som: "For altid i vores hjerte", mens der også blev klappet af den afdøde konge.

Også den græske nationalmelodi blev sunget den tidlige mandag morgen foran katedralen som en sidste hilsen til kong Konstantin.

Foran katedralen er der allerede sat blomsterkranse op fra mange af de europæiske kongehuse.

Både Dronning Margrethe, prinsesse Benedikte, kronprins Frederik og prins Joachim deltager for Danmark ved begravelsen.

Sponsoreret indhold