Kongelige1. januar 2020

Kong Harald: - Vi er stærkt præget af Ari Behns død

Norske kong Harald kom i sin nytårstale ind på ekssvigersønnens tragiske død

Det er kun en uge siden, at Ari Behn, der tidligere var gift med den norske prinsesse Märtha Louise, tog sit eget liv.

Derfor var det ganske naturligt, at kong Harald i går adresserede Ari Behns alt for tidlige død i sin nytårstale.

- Vi er stærkt præget af Ari Behns død denne jul. Det har varmet at opleve folks medfølelse og de tændte lys på Slotspladsen. Der er trøst i alle de gode minder og pæne ord, der er blevet sagt om faren til tre af vores kære børnebørn, lød det fra en bevæget kong Harald i talen.

- Af og til er livet ikke til at holde ud. For enkelte bliver det så mørkt, at ingenting hjælper. Ikke en gang kærligheden til sine allernærmeste. Nogle ser ingen anden udvej end at forlade livet. De som står tilbage må leve videre. Fattigere - uden den, de var glad for.

Kongen fortalte også, at det bedste man kunne gøre, var at være der for hinanden.

Og så sendte han en tanke til alle dem, der har mistet en af deres nære i løbet af 2019.

- Mine tanker er i aften hos alle dem, som går ud af det gamle år med et sorgfyldt tomrum efter nogen, som de var glad for, sagde Harald i sin nytårstale.

Du kan se kong Harald tale om Ari Behn i videoen i toppen af artiklen

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/71971835.jpg
 Foto: Aller Media

Ari Behn blev 47 år gammel. (Foto: Aller Media)

Ari Behn bliver bisat den 3. januar klokken 13.00 fra Oslo Domkirke.

Alle, der vil sige et sidste farvel til Ari Behn, har desuden mulighed for at skrive en hilsen til ham i den kondolencebog, der ligger fremme i Oslo Domkirke.

Kondolencebogen vil man kunne skrive i helt frem til klokken 6.00 fredag morgen.

- Familiens ønske har været, at alle som vil sige et sidste farvel til Ari skal få muligheden for det. Jeg vil alligevel minde om, at det er en familie i dyb sorg, og jeg håber, at folk respekterer det og ikke tager billeder eller video af familien i kirken,

- Familiens ønske har vært at alle som vil ta et siste farvel med Ari skal få muligheten til det. Jeg vil likevel minne om at dette er en familie i dyp sorg, og håper folk respekterer det, og ikke tar bilder og video av familien i kirken, har familiens talsperson, Geir Håkonsund, skrevet i en SMS til norsk SE og HØR.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-12-26_kl._10.38.23.png
 (Foto: MEGA)

Ari Behn var gift med prinsesse Märtha Louise fra 2002 og frem til 2016. (Foto: MEGA)

Ari Behn var forfatter til tre romaner, tre novellesamlinger og et skuespil. Hans litterære gennembrud fik han i 1999 med novellesamlingen "Trist som faen", der i Norge blev solgt i mere end 100.000 eksemplarer.

Hans seneste bog, "Inferno", blev udgivet i 2018.

Han var søn af steinerskolelæreren Olav Bjørshol og terapeut Marianne Solberg. Han er født Ari Bjørshol, men tog sin mormors fødenavn, Behn, da han blev voksen.

Han er opvokset i den norske by Moss.

Forfatteren var gift med norske prinsesse Märtha Louise fra 2002 og frem til 2016, hvor de meldte ud, at de skulle skilles. Parret havde sammen tre børn.

Sponsoreret indhold