Kongelige3. september 2023

Kong Harald er på benene igen: Friskmeldt

Den norske Kong Harald kan nu vende tilbage til sine royale pligter, oplyser det norske kongehus
Norges Kong Harald
Norges Kong Harald er blevet frisk igen, efter han var sygemeldt med en forkølelse.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Læs også: Besøg i København: Her falder kong Harald

Efter flere dages sygdom er Kong Harald fra i dag klar til at genoptage sine officielle aktiviteter.

Kongen har ellers været sygemeldt siden mandag, hvor kongehuset kunne meddele, at den 86-årig konge var ramt af en forkølelse.

Her lød besked, at kongen skulle tage den med ro.

Men nu har majestæten tilsyneladende klaret sig gennem forkølelsen og er nu igen klar til at repræsentere det norske kongehus.

Den norske monark har ellers været sygemeldt ad flere omgange de seneste år, hvor helbredet har skrantet.

I begyndelsen af 2020 blev han indlagt på Rikshospitalet for svimmelhed. Han blev raskmeldt og udskrevet et par uger senere.

Senere på året blev han indlagt på ny. Her gennemgik han en vellykket hjerteoperation, hvor han fik indsat en ny hjerteklap.

Han blev i 2021 opereret for en seneskade over højre knæ. Den operation var vellykket, og kongen blev senere erklæret i fin form.

Senest blev kong Harald så indlagt med en infektion, mens han også har fået fjernet et modermærke.

Sponsoreret indhold