Kongelige4 timer siden

Kong Frederik giver Anne Linnet særlig medalje

Frederik var trukket i kjole og hvidt for popdronningen og en masse andre prismodtageres skyld til stort show på Københavns Rådhus
Kong Frederik
En tilfreds konge uddelte medaljer til dygtige mennesker i hobetal ved tirsdagens arrangement.
 Foto: Lars Laursen

På en forårsdag, hvor solen bare skinner, smuttede Danmarks rockkyndige konge i det stiveste puds for at uddele Håndværkerforeningens medalje, som det hedder - men nærmere er en masse medaljer.

82 nyudlærte håndværkere fra hovedstadsområdet stod klar til at blive hyldet - og det samme gjorde en ganske særlig musiksnedker.

For nok er 71-årige Anne Linnet ikke just nyudlært, men ved prisoverrækkelsen modtog hun prisen som Årets Æreshåndværker "som en anerkendelse af hendes enorme dygtighed og vedholdenhed som sangskriver, komponist og sangerinde."

Tidligere vindere af prisen har været folk som Andreas Mogensen, Søren Østergård og Margrethe Vestager.

I alt deltog 700 gæster ved prisoverrækkelsen på Københavns Rådhus, hvor kong Frederik for første gang stod for medaljeuddelingen, som hans mor tidligere har taget sig af. Han håndterede ifølge Billed-Bladet situationen "til en guldmedalje".

Du kan se billeder fra aftenen i galleriet her:

Håndværkerforeningens medaljeoverrækkelse

Sponsoreret indhold