Kongelige26. januar 2024

Kong Charles besøger sin indlagte svigerdatter

Engelske prinsesse Kate har fået fint besøg af kong Charles under sin indlæggelse på sygehus i London
Kong Charles slog et smut forbi prinsesse Kate.
Kong Charles slog et smut forbi prinsesse Kate.
 Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Prinsesse Kate indlagt: Må ikke se børnene

Kate Middleton - eller prinsesse Catherine som hun officielt hedder i sit royale gøre - har fået fint royalt besøg endnu en gang.

Den 41-årige prins William har allerede besøgt sin 42-årige hustru, der lige nu er patient på The London Clinic, hvor hun har gennemgået en operation i maven.

Kensington Palace har allerede meddelt, at prinsessens operation er vel overstået, at det hele er gået godt, og at hun nu skal fokusere på at få masser af ro og hvile.

Ifølge People har den 75-årige kong Charles ligesom sin søn sørget for at besøge hertuginden af Wales.

Betjente foran The London Clinic der i disse dage har fornemme patienter på stuerne.
Betjente foran The London Clinic der i disse dage har fornemme patienter på stuerne.
 Foto: Daniel Leal/AFP/Ritzau Scanpix

Engelske paparazzifotografer fangede kongen i selskab med sin hustru, dronning Camilla, da de ankom på sygehuset.

Besøget hos prinsesse Kate sketer umiddelbart før den engelske konge selv blev indlagt på samme hospital, hvor han skal gennemgå en planlagt undersøgelse for sin prostataoperation.

– Hans Majestæt vil gerne takke alle dem, der har sendt deres gode ønsker i løbet af den sidste uge og er glad for at høre, at hans diagnose har en positiv indvirkning på folkesundhedsbevidstheden, lyder det fredag fra det britiske kongehus.

Kong Charles ankommer til The London Clinic, hvor han skal undersøges - og besøge sin svigerdatter, prinsesse Kate.
Kong Charles ankommer til The London Clinic, hvor han skal undersøges - og besøge sin svigerdatter, prinsesse Kate.
 Foto: Mirrorpix / MEGA

Kensington Palace og prinsesse Catherine har ikke ønsket at oplyse, hvorfor hun er blevet opereret.

Kong Charles overtog tronen 8. september 2022. Det var samme dag, som hans mor – dronning Elizabeth – døde i en alder af 96 år.

Sponsoreret indhold