Kongelige23. december 2021

Kate Middletons julesweater "is all we want for Christmas"

Ingen jul uden julesweater, og vi vil SÅ gerne have fingre i Kate Middletons stilede sag. Det lader dog til at blive svært
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211219-222012-5_14mb_0.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Jul er ikke kun lig med julemad og julegodter. Den søde højtid får også mange til at hoppe i alskens juletøj, og især ét tøjstykke er populær: Julesweateren.

Den fås i alle afskygninger og priser, og nu har vi fundet vores favorit: Kate Middletons stilede sag fra Miu Miu.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211219-222012-5_14mb_0.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Kate Middleton er ofte klædt i rødt og med god grund. Rød klær hende nemlig. Foto: Ritzau Scanpix

Den 39-årige hertuginde havde iført sig den smukke cashmere-sweater i forbindelse med showet ”Royal Carols – Together At Christmas”, hvor hun er vært.

Musikprogrammet blev optaget den 8. december i Westminster Abbey, men vises i engelsk tv i morgen, den 24. december.

Traileren for det længe ventede program er dog frigivet, og det var altså her, at den smukke julesweater første gang tonede frem og tryllebandt de fleste.

Det lader dog til, at det bliver en anelse svært – og ikke mindst dyrt – at få fingre i den smukke cardigan fra Miu Miu.

Hjemmesiden net-a-porter har forhandlet den, men ikke længere. Og skulle du være så heldig at finde den, skal du formentlig også have den store julepung frem. Den står nemlig til at koste i omegnen af €1.400, hvilket svarer til 10.000 danske kroner. Og det er selvsagt en sjat! Men smuk… dét er den!

Sponsoreret indhold