Kate Middletons bror James jubler: Er blevet gift
Det blev til en ganske glædelig weekend for den 34-årige lillebror til Kate Middleton, James. Her blev han nemlig, efter længere tids venten, gift med sin forlovede, Alizee Thevenet.
Det kunne han søndag afsløre på sin Instagram-profil.
- Mr. & Mrs. Middleton. I går blev jeg gift med mit livs kærlighed omringet af familie, venner og naturligvis et par hunde, starter han teksten til billedet, hvor han og hustruen ses i solen i deres fine bryllupstøj.
Artiklen fortsætter under opslaget
Men trods teksten om at være omringet af familie, så er der endnu ingen billeder fra den store dag, der afslører om storesøster Kate Middleton og prins William - inklusiv deres tre børn - var til stede.
Det er dog ej heller sandsynligt, at der vil dukke flere billeder op fra dagen, hvor også søsteren Pippa Middleton, samt forældrene Carole og Michael antages at have været til stede.
Parret mødte hinanden tilbage i 2018 og blev forlovet i septmeber 2019. I maj 2020 valgte James Middleton dele, at det var her, de to i første omgang havde planlagt at sige deres ”ja” til hinanden.
Artiklen fortsætter under billedet

James Middleton og nu hustru på solferie tilbage i januar 2020. Foto: MEGA
Men grundet den endnu verserende coronavirus, måtte drømmen om et 2020-bryllup udskydes.