Kongelige22. februar 2022
Kate Middleton tilbage i Danmark efter ti år
Som et flagerende Dannebrog var Catherine Middleton, Hertuginde af Cambridge, iklædt rødt og hvidt, da hun tirsdag indledte sit besøg i Danmark.
Hertuginden af Cambridge ankom med et stort smil og godt humør til de første besøg på sin todages-tur i Danmark.
Besøget i Danmark har et særligt fokus på børns udvikling i de tidlige år, og derfor begyndte Hertuginden turen med et besøg hos Københavns Universitets Center for Tidlig indsats og familieforskning.
Herefter var hun forbi Børnemuseet på Frederiksberg, og sluttede dagens program ved Lego PlayLab, der ligger i Carlsbergbyen, hvor Hertuginde Catherine viste sin legesyge side frem.
Onsdag skal Hertuginden mødes med Kronprinsesse Mary og tale om arbejdet i Mary Fonden. Her bliver det også til et besøg hos Dronning Margrethe.
Se alle billederne fra dagens besøg her: