Kongelige23. februar 2022

Kærligheden brast: Prins afbryder forlovelsen

Prins Louis af Luxembourg skal ikke giftes alligevel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitleda.jpg

Lidt under et år.

Det var så længe, forlovelsen nåede at holde for prins Louis af Luxembourg og kæresten, Scarlett-Lauren Sirgue.

Nu har prinsen nemlig afbudt forlovelsen og dermed er brylluppet aflyst.

Det skriver Hello Magazine.

35-årige Prins Louis friede til sin advokatkæreste i april 2021, og brylluppet skulle efter planen have fundet sted senere i år.

Bruddet er blevet bekræftet af begge parter.

De fortæller, at selvom de ikke længere er hverken kærester eller forlovede, så forbliver de i hinandens liv som gode venner.

Selvom prins Louis, der er søn af storhertugen Henri og storhertugen Maria Teresa, altså ikke bliver gift i denne omgang, så har han ægteskabserfaring bag sig.

Han blev nemlig i 2006 som blot 19-årig gift med prinsesse Tessy, som han har to sønner med på 14 og 15 år.

De to var gift frem til 2019, hvor de gik fra hinanden.

Sponsoreret indhold