Kongelige12. april 2022

Kæmpe påskefejring: Endelig kan dronning Margrethe holde fødselsdag

De to foregående år kunne Margrethe ikke lade sig hylde af danskerne på sin store dag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ligegyldigt hvordan vejret bliver på Margrethes fødselsdag, så vil dronningen stråle som en lille sol. Efter tre år uden at kunne blive fejret offentlig kommer det endelig til at ske.

Når hun på lørdag fylder 82 år, vil hun stå op til folkets hyldest, for kongehuset har inviteret danskerne til at hylde regenten ved Marselisborg Slot i Aarhus.

– Fødselsdagen bliver markeret med en fødselsdagsparade foran slottets haveside klokken 12.00, hvor Majestæten og den tilstedeværende kongelige familie viser sig på verandaen, skriver kongehuset.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190416_hjp6231.jpg

Dronning Margrethe glæder sig til at modtage folkets hyldest, når hun lørdag den 16. april runder 82 år. Foto: Hanne Juul

Og for Margrethe bliver det som at få vand efter en lang tørke.

– Hun elsker sin fødselsdag. At blive fejret, ligesom vores far gjorde, har hendes lillesøster, Anne-Marie, tidligere fortalt om Margrethes glæde ved at blive hyldet.

Kommer hele familien?

Selv om kongehuset opfordrer folk til at komme forbi og svinge et flag foran fødselsdagsbarnet, så er begivenheden dog så privat, at man ikke ønsker at oplyse, hvilke familiemedlemmer der vil være til stede på Marselisborg Slot på dagen.

Det giver selvfølgelig også hendes sønner og svigerdøtre mulighed for at beslutte sig helt op til sidste øjeblik, om hvorvidt de vil være med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20190416_hjp6797.jpg

Det er uvist hvilke familiemedlemmer, der er med ved fejringen, men et godt bud er kronprinsfamilien, mens Joachim og hans familie er mere usikker. Foto: Hanne Juul

Derfor er det ikke muligt at få opklaret, om prins Joachim, prinsesse Marie og deres to børn tager fra Paris til Aarhus i påsken for at sige til lykke til familiens overhoved.

Fejringen bliver dog formentlig uden prinsesse Benedikte, der har andre planer i påsken.

- Jeg skal være hos nogle gode venner i påskeferien. Så det bliver dejligt, siger prinsesse Benedikte til BILLED-BLADET.

Men sikkert er det, at dronningen vil have et væg-til-væg smil, når hun skuer ud over slotshaven og endelig får et skud folkelig kærlighed flere års tørke.

https://imgix.seoghoer.dk/20220320_mr_benedikte_05.jpg

Prinsesse Benedikte har planer i påsken og deltager derfor formentlig ikke i dronningens fødselsdagsfejring i Aarhus. Foto: Mikael Rieck

Sponsoreret indhold