Kongelige 13. februar

Joachim og Maries overraskende entré: Tilbage i varmen

Marys svoger og svigerinde havde fået invitation og takket ja, da kronprinsessen holdt 50-årsparty for de 40 nærmeste.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var de færreste, der havde forventet det, men da Mary i weekenden inviterede de nærmeste til sin 50-års fødselsdag, kom prins Joachim, 52, og prinsesse Marie, 46, pludselig spankulerende over slotspladsen for at tage plads ved fødselsdagsbordet.

Dermed tyder alt på, at knasterne mellem de to brødre er blevet høvlet af efter år med sporadisk kontakt mellem de to prinser, der på grund af den lille aldersforskel er vokset op som tvillinger.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Hanne Juul)

Pseudotvillingerne var for nylig ude for at spise frokost sammen, ligesom Frederik, 53, besøgte Joachim i Frankrig efter blodproppen i hjernen i sommeren 2020. (Foto: Hanne Juul)

SE og HØR har tidligere beskrevet brødrenes manglende deltagelse i hinandens fødselsdage og juleaftener, ligesom de to heller ikke har været på jagt sammen i mange år.

Hoffet har flere gange understreget, at Frederik og Joachim har det fint sammen, men som familie har de kongelige altid udadtil forsøgt at signalere sammenhold.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Martin Høien)

Der har ikke været meget kontakt mellem de to par de senere år, men da Mary forleden rundede 50, var der forsoning i familien. (Foto: Martin Høien)

Og med invitationen til fødselsdagen er der nu handling bag ordene.

Surprise-gave

Og Joachim og Marie havde selvfølgelig været ude for at købe en fin gave til Mary.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Lars H. Laursen)

Marie, som dagen derpå fyldte 46, og Joachim, 52, er nu igen så meget inde i varmen, at de var med til at markere Marys 50 år lørdag aften. (Foto: Lars H. Laursen)

- Ja, det er en overraskelse, svarede prins Joachim med et grin, da SE og HØR spurgte, om det var muligt at få at vide, hvad der var i pakken.

Den største overraskelse var nu, at han og Marie atter er så meget inde i varmen, at de var med til den runde fest på Amalienborg.

Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu

Sponsoreret indhold