Joachim og Marie: På hed kærlighedsferie

Prins Joachim og prinsesse Marie deltog i festen til fordel for Familier med kræftramte børn

Prins Joachim og prinsesse Marie deltog i festen til fordel for Familier med kræftramte børn

(Foto: Thomas Laursen)

Arbejdskalenderen har været bugnende for prins Joachim i 2017, hvor han er godt på vej til at slå alle personlige rekorder i at repræsentere sin familie ved offentlige arrangementer.

Heldigvis forstår den 48-årige prins også at slappe af. Han har taget fruen under armen og er rejst på kærlighedsferie i Sydfrankrig for at komme væk fra den hektiske hverdag, der allerede på dette tidspunkt af året har budt på lige så mange arbejdsdage, som han havde i hele 2014.

På ferien kan parret sørge for at pleje kærligheden så meget, som det overhovedet er muligt. Til august er det ni år siden, at franske Marie Cavallier giftede sig ind i den danske kongefamilie.

Og lige præcis ni år var den periode, som prins Joachims første ægteskab nåede at vare, før han og Alexandra besluttede sig for at gå hver til sit.

Så galt ser det bestemt ikke ud til at gå for Joachim og Marie, der stadig tager på opgaver sammen jævnligt – og altså også nyder kærligheden sammen på badeferie.

De to har da også oplevet mange omvæltninger i løbet af ægteskabet. Først blev de forældre – to gange – og siden har de rykket rødderne op og er flyttet fra sønderjyske Schackenborg til et ganske andet miljø i en stor villa i københavnsområdet.

Den søde tid af sted på ferie er dog kortvarig – allerede torsdag har prins Joachim sin næste arbejdsdag hjemme i Danmark.

Her skal prinsen uddele Europa Nostra-prisen sammen med sin far, prins Henrik, som har ladet op til arrangementet i det franske sommervejr.

Kongehuset har ikke ønsket at oplyse nærmere om prinseparrets kærlighedsferie, da turen er af privat karakter.

Læs hele historien om prins Joachim og prinsesse Marie og mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu. 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close