Kongelige22. juni 2018

Iskold luft mellem Kate og Meghan

Der er angiveligt udbrudt en bitter popularitetskonkurrence mellem hertuginderne Kate og Meghan
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/16.2.83694317.jpg
 Foto:MEGA

De er svigerinder, men de ser hinanden som konkurrenter.

Ifølge det amerikanske ugeblad InTouch er stemningen mellem hertuginde Kate og hertuginde Meghan, der begge er 36, under frysepunktet.

I sidste uge var hertuginde Meghan på sin første officielle opgave med dronning Elizabeth, og her stod det klart, at dronningen er ovenud begejstret for den seneste tilføjelse til den royale familie. Det er angiveligt deres fælles kærlighed til og for hunde, der har bragt de to sammen.

- Kate føler sig frosset ude, afslører en kilde til InTouch ifølge Life & Style.

Lige som Meghan giftede Kate sig også i den prominente familie, og hun "brugte år på at arbejde på sit image som "den perfekte kongelige", og nu føler hun angiveligt, at Meghan løber med al opmærksomheden.

- De taler knap nok med hinanden, forklarer InTouchs kilde.

- Popularitetskonkurrencen skaber en anspændt stemning, lyder det.

Hertuginde Kate skulle angiveligt føle sig forrådt, fordi hun til at starte med håbede på, at hun og Meghan ville blive slyngveninder.

- Meghan har lært alt af Kate. Men siden brylluppet føler Kate, at Meghan knap nok har gjort en indsats med hende og er mere interesseret i at imponere dronningen, forklarer insideren.

- For at være helt fair, så har Meghan haft travlt. Men Kate føler, at hun har lagt meget energi i deres venskab, og hun har ikke fået meget retur, siger kilden.

Og det betyder angiveligt, at det er slut med at dele ud af de gode råd.

- Kate er en venlig person og vil ikke se Meghan dumme sig, men på den anden side kommer hun til at skære ned på at give hende råd, lyder det fra insideren.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/8.26701898.jpg
 Foto: All Over Press

Prins Harry og hertuginde Meghan til prinsesse Elizabeths 92-års fødselsdag. Foto: All Over Press

Da den britiske kongefamilie skulle fejre dronning Elizabeths fødselsdag, fik hertuginde Meghan hug for at bære en kjole, der viste hendes skuldre - den blev dømt upassende.

- Kate kunne have reddet Meghan fra forlegenheden, lyder det fra InTouchs kilde.

- Men hun sagde ikke noget.

Sponsoreret indhold