Kongelige30. april 2022

Isabella skifter tøj: Nu er hun klar til konfirmationsfest

Netop indtrådt i de voksnes rækker er prinsesse Isabella nu klar til fejring med veninderne. Og når man er en ægte fashionista-prinsesse, så skal der naturligvis et kostumeskifte til.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

15-årige Isabella gik mod de royale normer, da hun foran Fredensborg Slotskirke kort før sin konfirmation mødte op i et smukt hvidt jakkesæt.

Nu viser det sig, at prinsessen havde gemt skørtet til festen efter kirken.

På eksklusive billeder kommer den unge konfirmand kørende over slotspladsen i en golfbil, som skulle fragte hende og veninderne trygt over de toppede brosten.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/isabella3.png
 Foto: Lars H. Laursen

Vupti! Sådan blev Isabella pludselig festklar (Foto: Lars H. Laursen)

Isabella var i højt humør, da hun vinkede til SE og HØRs udsendte fra den lille bil, da hun torsdag eftermiddag kørte fra festen i orangeriet på Fredensborg Slot over til kancellihuset, hvor hun kort tid efter vendte tllbage med et helt nyt look.

Isabella bærer en festlig sommerkjole med gulddetaljer på sin store dag. På fødderne er de høje stilletter skiftet ud med et par kække, grønne Adidas-kondisko - den slags fodtøj er også en smule nemmere at danse rundt i, hvis Isabella skulle få lyst til en svingom med veninderne.

https://imgix.seoghoer.dk/crop_20220430_lhl1390.jpg_copy.jpg
 Foto: Lars H. Laursen

Af banen, af banen. Her kommer en prinsesse i mere passende festgevandter.
(Foto: Lars H. Laursen)

Sponsoreret indhold