Kongelige30. november 2023

Ingen kære Mary: Tvinger børnene

Kronprinsesse Mary ved, hvor positiv naturens indvirkning har på sindet, og det "går udover" hendes fire royale rollinger
Kronprinsesse Mary lærer sine børn om naturens healende kræfter. 
Kronprinsesse Mary lærer sine børn om naturens healende kræfter.
 Foto: Hanne Juul

Mary har i mange år beskæftiget sig med børn, unge og trivsel. Hun har styr på de seneste undersøgelser, som viser, at flere og flere unge mistrives i dagens Danmark.

I DR-programmet ”Naturen og vores sind – Kronprinsessen ved Vesterhavet”, som hun har lavet med DR-lægen Peter Qvortrup Geisling fortæller hun, at selv altid har været tiltrukket af naturen.

Det er dog først efter hun er blevet ældre, hun har fundet ud af, at en tur ud i det blå er en slags naturligt kosttilskud til den mentale sundhed.

Den viden bruger hun også i sin opdragelse hjemme på Amalienborg.

Selv om Christian, Isabelle, Vincent og Josefine måske ville foretrække at blive indendøre og foretage sig alle de almindeligheder, som optager alle deres jævnaldrende, så hiver australskfødte Mary sine unger med ud.

- Jeg oplever, at så snart man har overbevist dem om, at vi skal ud. Så snart de er ude, så sker der noget, fortæller hun i udsendelsen.

Den positive effekt sker dog ikke ved et magisk trylleslag, så snart tronarvingen og hans søskende indånder den friske luft, for ligesom alle andre mødre skal hun også lægge øre til børnenes brok.

- Vi har haft vores børn på nogle længere vandreture og i starten er det brok, brok, brok og ”hvor lang tid tager det” og alt det der, røber hun og fortsætter:

- Men så snart det er overstået er det bare afsted. Vi løber og leger og oplever henad vejen. Og det er en succesoplevelse, når man er kommet igennem.

Nogle stressramte teenagere kan blive fristet til at tænde for Netflix, når der skal slappes af på øverste etage. Men det hjælper altså ikke, fortæller Mary.

- Det er ikke den samme type ro. Du bliver underholdt. Hvorimod når du er ude i naturen er det dig og naturen. Refleksioner og tankerne kommer og går. Det er noget helt andet.

”Naturen og vores sind – Kronprinsessen ved Vesterhavet” bliver vist på DR klokken 20 og kan ses allerede nu på DRTV.

Sponsoreret indhold